Gå til hovedindhold

Talentklasser

Et tilbud til unge sportsudøvere i 7., 8. og 9. klasse, der gerne vil kombinere deres elitesport og skolegang.

Indhold

    Talentklasserne er et tilbud til unge sportsudøvere, der gerne vil kombinere deres idræt og skolegang.

    Klasserne er placeret på Langmarkskolen, der ligger tæt ved Forum Horsens og stadion, der er kommunens kraftcenter for eliteidræt.

    Som elev i klasserne færdes du i et skole- og træningsmiljø med andre unge, der brænder for idræt i et overbygnings- og skolefællesskab for unge med forskellige interesser.

    Eleverne tilbydes en god og faglig stærk skolegang, hvor der er fokus på at få en hverdag med mange træningstimer og faglige krav i en udskolingsklasse til at hænge sammen.

    Derudover får eleverne mulighed for at udvikle deres sociale og personlige kompetencer udover det sædvanlige i en skolekultur, hvor forskellighed og samarbejdsevne er et must.

    Generelt om ansøgning og optagelse til Talentklasserne

    Du kan søge om optagelse i Talentklasserne på Langmarkskolen, uanset hvilken skole du går på i dag.

    Informationsmøde og ansøgningsfrist

    Der afholdes informationsmøde på Langmarkskolen for interesserede udøvere og forældre hvert år.

    Ansøgningsfrist er primo januar.

    Der søges via elektronisk ansøgningsskema.

    Dato for informationsmøde, ansøgningsfrist, samt link til elektronisk ansøgningsskema kan findes på Langmarkskolens hjemmeside her.

    Prøvetræning og sportslig screening

    I forbindelse med ansøgning til Langmarkskolens Talentklasser afvikler Elitesport Horsens prøvetræninger og sportslig screening for vurdering af ansøgere.

    Du kan som ansøger og klub læse mere om ansøgningsprocessen på Langmarkskolens hjemmeside her.

    Nærmere information og konkrete spørgsmål kan rettes til

    Christian Christensen

    Skoleleder, Langmarkskolen

    cch@horsens

     

    Søren Jochumsen

    Eliteidrætskonsulent, Horsens Kommune

    sojoc@horsens.dk

     

    Læs mere om Langmarkskolens Talentklasser på skolens hjemmeside her

    Som elev i Talentklasserne har du idræt på skoleskemaet.

    Det foregår ved idrætsspecifik morgentræning hver mandag og onsdag morgen. Det er Horsens Kommunes samarbejdsklubber fra de prioriterede idrætsgrene i kommunens Team Danmark aftale, der står for træningen.

    Eleverne i Talentklasserne gennemgår i deres år som idrætselever en Atletuddannelse som en del af skolegangen.

    I Atletuddannelsen stifter eleverne kendskab med og undervises i blandt andet i fysisk og skadesforebyggende træning, sportsernæring og i sportspsykologiske forløb.

    Forældre til elever i Talentklasserne vil som forældre til en eliteidrætsudøver få tilbudt undervisning og kurser indenfor relevante talentområder.

    Der afholdes hvert år informationsmøde om Talentklasserne for interesserede elever og forældre.

    Dato og sted for mødet kan ses på Langmarkskolens hjemmeside.

    Læs mere om Talentklasserne og informationsmødet på Langmarkskolens hjemmeside.